Referat fra Nordisk Skuespillerråds møde 

København 19.-20. maj 2008

 

Tilstede: 

Island: Randver Thorlaksson 

Norge: Agnete Haaland, Kirsti Camerer, Janne Langaas 

(Norsk Skuespillerforbund) 

Tone Øvrebø Johannessen, Grete Valstad (Norske Dansekunstnere) 

Finland: Janne Mikkonen, Elina Mäntylä (Finsk Skuespillerforbund) Sari Lakso (Finlands Danskunstnarforbund) Sverige: Anna Carlson, Jaan Kolk, Ulf Mårtens og Minna Krook 

Færøerne: Gunnva Zachariasen, Marita Dalsgaard 

Danmark: Henrik Petersen, Johannes Mannov, Pia Møller Munksgaard, Mikael Waldorff, Bjørn Høberg-Petersen, Tine Fangel 

 

 

Punkt 1 Dagsorden 

Henrik bød velkommen. En særlig velkomst fik Gunnva og Marita fra Færøerne, der deltog for første gang. 

 

Punkt 2 Godkendelse af referat fra mødet i Stockholm – November 2007 

Der havde indsneget sig en lille fejl i referatet – Kulturutredningen/undersøgelsen skulle være færdig 2008-09, og ikke 2007/08 (s. 3). Herudover var der ingen bemærkninger til referatet, som blev godkendt. 

 

Punkt 3 Rapporter fra forbundene 

Elina fremlagde SN’s rapport: Hun fortalte bl.a. at der nu åbnede sig en mulighed for en bedre finansiering af teatrene. Efter Teaterlovens indførelse havde tilskuddet ikke bevæget sig, og kommunerne havde derfor måtte overtage en del af finansieringen. I forbindelse med en forhøjelse af de offentlige tilskud var man derfor nervøs for at kommunerne ville sænke deres bidrag tilsvarende. 

I.f.m. indgåelse af en kollektiv aftale for teatrene i efteråret 2007 havde man nedsat en arbejdsgruppe som skulle se på arbejdstiderne. Fristen for dette arbejde nærmede sig, og i fald man ikke fandt en løsning skulle principperne fra den gl. aftale være gældende. I denne aftale var der ikke overtidsbetaling til skuespillerne og derfor håbede man på en løsning. 

Man havde herefter en længere diskussion om hvordan arbejdstiden i de nordiske lande blev opgjort. 

Herudover kunne Elina fortælle at man pt. var ved at revidere aftalen om privat tv-produktion, som alle havde været tilfredse med. Man regnede med at få en ny aftale på plads inden sommeren. 

Til slut nævnte Janne at stipendiemodtagere hidtil var blevet regnet som selvstændige, hvorfor de ofte fik problemer med både dagpenge og pension. Nu havde arbejdsministeren udfærdiget et direktiv som skulle gøre det lettere at modtage støtte efter stipendiets ophør, og herudover ville stipendiemodtagere fra 2009 få pension, syge- og ulykkesforsikring. 

Tone fremlagde ND’s rapport: Hun fortalte at der også blevet lavet mange undersøgelser i Norge og at man pt. ventede på en kulturutretning. Der havde bl.a. været ønske om at flere tilskudsordninger skulle slås sammen, men ND håbede at de ville bestå som nu. 

Herudover kunne hun fortælle at jf. statistik udarbejdet af ND’s informationskontor havde været en stor vækst i forestillinger, men at der stadig var relativt få ensembler. 

Kulturministeren var relativt ambitiøs på danseområdet og man håbede på at det kunne gavne ved de nye forhandlinger. 

Til et ledelsesprogram for kvinder var der kommet 27 ansøgninger fra dansere som skulle slås med mange andre om de 12 pladser. Endelig havde man fået 3 nye store aftaler, som man var godt tilfredse med. Hun fortalte at man havde indviet Den Norske Opera og Ballett og Dansens Hus, og man nu var spændt på hvad man fik af midler til at drive huset. 

Til slut nævnte hun at man i.f.m. programmet ”So you think you can dance” havde fået forhandlet sig frem til at programmet ikke kunne vises til evig tid, at man ikke skulle kunne følge koreograferne hjemme, at der ville blive betaling for DVD og endelig at koreograferne ville blive krediteret. Hun nævnte at denne type tv var meget brugt i Norge. 

Agnete fremlagde NSF’s rapport: Hun supplerede den skriftlige rapport med at nævne at man var ved at lave en undersøgelse af hvordan medlemmerne opfattede det at være skuespiller, og hvor grænsen skulle trækkes. 

Herudover havde man planlagt to større faglige seminarer om teaterfaglige spørgsmål. Man havde bl.a. fået alle agenter ind til ét af møderne. 

Randver fremlagde FIL’s rapport: Han fortalte at man havde indgået prøveaftale/overenskomst med RUV, som løb de næste 5 år. Ved at sælge rettighederne til alle udsendelser på RUV’s medier havde man bl.a. opnået en forhøjelse af dagslønnen på 8%. Herudover var der krav om en udvidelse af egenproduktionen. Herudover var der truffet aftale om brug af ældre materiale, og FIL ville udbetale dette ved hjælp af et nyt særligt pointsystem. 

Herudover forhandlede man med teatrene, og man håbede på at disse aftaler kunne ensartes. Der var ikke de store forventninger til store lønforhøjelser og alle forsøgte derfor at lave korte aftaler, så man kunne se hvor tingene bar hen. 

Endelig kunne Randver fortælle at der sad kvinder ved roret på to af landets større teatre. 

Anna fremlagde TF’ rapport: Hun var meget bekymret over den kulturpolitiske udvikling i Sverige. Udover nedskæringer på teatrene, var de også i Sverige kommet nye regler for arbejdsløshedsforsikringen, som særligt ramte freelancerne. Man havde haft møde med Kultur- og arbejdsmarkedsministrene som ikke havde givet meget, og der havde ikke været mulighed for at lave undtagelser for kunstnerne. 

Teaterforbundet havde derfor taget initiativ til et brev til statsministeren, hvor man bad om at der blev nedsat en krisekommission for scenekunsten. 

Man havde endnu ikke fået noget svar, men Anna var blevet inviteret til endnu et møde med Kulturministeren. Positivt var det dog at man havde arbejdsgivernes støtte. I august var planen at trykke en pjece, hvori flere kulturpersonligheder ville udtale sig om kulturen og kulturens vilkår. I det hele taget ville medlemmerne meget gerne tage del i det kulturpolitiske arbejde, som på politisk niveau blev forhalet mens man ventede på en kulturredegørelse som mest syntes at handle om ledelsesstrukturen på kulturområdet og da referencegruppen udelukkende bestod af ledere, havde man ikke store forventninger til at den kom til at gavne området. 

Endelig kunne Anna fortælle at man havde fået SEK 600.000 til bl.a. en uddannelse af cheferne på institutionerne. 

Minna supplerede med at fortælle at man i Dansealliancen ansatte flere dansere, men ellers var tendensen at de kommunalt ejede teatre i stadig større grad blev opkøbt af private. Særligt danserne var hårdt ramt af de nye dagpengeregler og mange søgte derfor over i andre fag. Henrik nævnte at tendensen var den samme i Danmark, d.v.s. medlemmerne søgte ud af branchen eller valgte selv at finansiere deres ledighed. Janne nævnte at man så den samme udvikling i Finland. 

Henrik nævnte at man havde fået de danske arbejdsgivere til at bakke op om synspunktet at man ikke kunne skaffe kvalificeret arbejdskraft – Et argument man måske kunne bruge i de øvrige lande. Herudover havde man stillet krav om længere ansættelser i.f.m. overenskomstforhandlingerne. 

Henrik fremlagde DSF’s rapport: Han nævnte at det altoverskyggende spørgsmål havde været dagpengeproblematikken. Politikerne ville ikke lave særlige regler for kunstnere, men de havde lovet at man ville tage let på reguleringen, d.v.s. regeringen regnede med at A-kasserne tog hånd om problemerne. Dette uden en garanti for at en lempeligere håndtering af kunstnerne senere ville blive accepteret. Man havde derfor overvejet at lave et brev a la det svenske. 

Herudover kunne han fortælle at man på privat initiativ pt. prøvede at få lavet en ny teaterlov og at man håbede at forslaget kunne blive ophøjet til lov. Allervigtigst var dog at regeringen accepterede at kulturen var statens ansvar. 

Herefter fortalte Gunnva og Marita om forholdene på Færøerne, hvor det lille forbund tidligere havde været tilknyttet Nationalscenen. I dag var det adskilt og forbundet bestod af ca. 30 medlemmer, hvoraf 7 arbejdede i udlandet herunder Danmark. Udover Nationalscenen var der to andre teatre der kunne søge midler via et "Scenekunstudvalg".

Teatrets bevillinger var over de sidste 10 år øget, men spillerne fik stadig det samme. Nu håbede man på at få en overenskomst og der skulle forhandles for første gang i år. Marita forudså at man ville bruge laveste fællesnævner ved forhandlingerne. 

 

Agnete foreslog at man i NSR-regi lavede en udtalelse om forholdene på Færøerne. 

Janne Mikkonen fortalte at man i Finland havde to minimumslønninger en for folk med uddannelse og én for autodidakte medlemmer. 

 

Endelig talte man om at arrangere et NSR-møde på Færøerne og at man if.m. dette kunne arrangere et møde med den færøske kultur- og finansminister. Mødet blev foreslået til foråret 2009. 

 

Punkt 4 Rapport fra NSR’s tekniske arbejdsgruppe. 

Mikael fortalte at man hovedsageligt havde drøftet to ting: 

- Aftaler vedr. radiofoniernes arkiver (DR og NRK) 

- Brug af nichekanaler 

 

I Norge havde man indledt forhandlinger om Kulturarv og Kirsti sad med i en arbejdsgruppe om digitalisering om NRK’s arkiver og Nationalbiblioteket. 

Der var endnu ingen konturer af en aftale og derfor så man på hvordan aftalerne var strikket sammen i Danmark. Peter Schønning havde været i Norge og Kirsti havde drøftet mulighederne med Mikael. 

 

Den danske aftale bestod af to elementer 

1) Adgang on demand til DR’s produktioner til og med 1. januar 2007. Her var der aftalt en betaling på 22 mio. om året til rettighedshaverne. 

2) Udnyttelse af klip i nyproduktioner. 

 

M.h.t. brug af nichekanaler fortalte Mikael at man pt. håbede på at kunne få forhandlet en aftale på plads. DR ville lave en børne- og en historiekanal, hvor man ville bruge klip fra ældre produktioner. Prisen havde endnu ikke været diskuteret, men man var nået frem til at en nichekanal kunne defineres som en temakanal med begrænset udbud, d.v.s. ikke full-scale. Det store politiske spørgsmål var om sådanne aftaler ville ændre det nuværende produktionsmønster, d.v.s. om det ville resultere i mindre nyproduktion og mindre reprise på eksisterende kanaler. 

Mikael påpegede at der ikke i den tekniske arbejdsgruppe var nogen tvivl om nødvendigheden af at indgå sådanne aftaler, idet der var et stærkt politisk ønske herom, og den danske aftale havde vist at de ophavsretlige problemer kunne løses via aftalelicens. Alle havde en interesse i brugen af arkiverne, men der skulle betales ordentlig herfor. Mikael bemærkede at DR havde brugt 20 mio. på repriser de seneste 3 år, og at den nye aftale betød at man ville få 22 mio. om året for netvisningen. Nu manglede man en blot at forhandle en yderligere betaling for nichekanalerne. 

Ulf bemærkede at man i Sverige havde lavet en aftale i 2006, hvor man i bølgen havde en internetaftale, d.v.s. brug på nettet var knyttet til reprisebetalingen. Han understregede at aftaler vedr. brug af gamle produktioner kunne være en god forretning, men at man skulle være opmærksom på at reprisebetalingen kunne blive for dyr. I Sverige ønskede radiofonierne en aftale for produktioner der kun blev vist på nettet, og man havde derfor lavet en forsøgsordning på 4% for eksklusiv brug på nettet i én måned. 

 

Endelig havde man i den tekniske gruppe diskuteret kapt. 3-området. 

Elina kunne fortælle at ophavsretten nu var havnet i Undervisningsministeriet, og at der var nedsat to arbejdsgrupper, hvor man desværre ikke var repræsenteret. Et medlem havde dog lovet få skuespillernes spørgsmål på dagsordenen, men det vigtigste var jf. Elina at man fik producenterne om at kæmpe for rettighederne. 

 

Punkt 5 Børns vilkår indenfor teater-/filmproduktion 

På foranledning af Agnete diskuterede man børns vilkår i.f.m. teater og film-engagementer. Alle var enige om at det primære var at barnet havde et godt apparat omkring sig, d.v.s at arbejdstiden ikke blev for lang, at der var pasning, at de blev hentet og bragt, men herudover var der ingen mulighed for at gribe ind. 

Problemet var at i fald forbundene opsatte retningslinjer, ville man få en øget rådgivnings- og politifunktion overfor ikke-medlemmer. Man havde ingen praktisk mulighed for at organisere børn og kunne derfor ikke pålægge dem at følge forbundenes regler. I fald der opstod problemer var alle enige om at der skulle rettes henvendelse til arbejdstilsynet. Ulf fortalte endeligt at man i Sverige var gået med til at udbetale royalty til børn med hovedroller. Mikael fortalte at DR egenhændigt havde valgt at udbetale reprisehonorar til børn i deres produktioner. 

 

Punkt 6 You Tube/My Space/Facebook (Markedsføring) 

(Johannes og Pia deltog under dette pkt.) 

Tone indledte med at fortælle at man havde fået mange henvendelser fra medlemmer som brugte disse fora i.f.m. markedsføring, og at man bl.a. lagde dansefilm ud. Hun ville derfor gerne vide lidt om hvilke erfaringer man havde med disse fora i de andre nordiske lande. 

Flere medlemmer i NSR havde overvejet om forbundene skulle ligge på Facebook. 

Elina og Ulf kunne herudover fortælle at de nationale tv-stationer i både Finland og i Sverige havde planer om at lægge materiale ud på Utube. 

Mikael nævnte at man ikke havde haft problemer indtil nu og at forbundet ikke havde indvendinger, hvis alle i en produktion havde givet tilladelse til det. 

Han kunne herudover fortælle at man havde lavet en aftale med Dansens Hus om at 

koreografer kunne markedsføre kommende produktioner eller prøveforløb på Husets site – Det krævede dog stadig den enkelte dansers godkendelse. 

Han understregede at det kunne være et problem, hvis enkeltpersoner f.eks. lagde klip på Utube som ikke var clearet – og dette ikke kun gjaldt dansefilm. Indtil nu havde man fået fjernet sådanne klip, men i Copy-Dan diskuterede man i øjeblikket om man skulle tilbyde Utube en aftale, så de kunne have klip liggende mod en betaling på f.eks. 20 mio. om året – Et forsøg på at tænke anderledes. 

På spørgsmål om hvordan det forholdt sig med teatrene, fortalte han at de kunne have klip liggende på deres sites uden betaling, men at de skulle indhente tilladelse fra de medvirkende. Nogle teatre havde ytret ønske om at lægge prøveforløb på nettet, hvilket man ikke var indstillet på at acceptere. Det gjorde det svært når teatrene ønskede interaktive prøveforløb, hvor publikum skulle have mulighed for at byde ind. I Sverige havde en gruppe arbejdet med ophavsret på teatrene. Man ville forsøge at lave regler, sådan at rettighederne ikke bare flød ud. Anna påpegede at det vigtigste var retten til at kunne sige fra. 

Det blev nævnt at der var forestillinger, som blev bragt simultant på nettet. Endvidere var E-biografer begyndt at poppe op. Man var enige om at der var både fordele og ulemper ved dette. Èt var at man nåede ud til et bredere publikum og måske til personer som ikke ellers havde mulighed for at se forestillingerne, men man mistede det direkte møde med publikum. 

Herefter diskuterede man CD/DVD’er fra forestillinger og prøveforløb, som i bl.a. Norge blev brugt i markedsføringen. Bjørn fortalte at Michael Christiansen i.f.m. med arbejdet i det danske udvalg om kapt. 3 havde ytret ønske om retten til at lave optagelser af aftenens forestilling på DVD, og man havde fået at vide at sådanne aftaler allerede eksisterede. I Equity kendte man dog ikke til sådanne aftaler. Bjørn påpegede at danske kunstnere var beskyttet mod at deres levende optræden blev fikseret uden samtykke fra skuespilleren selv – og arbejdsgiverne ville ikke erhverve fikseringsretten ved indførelse af en arbejdsgiverregel. Kirsti nævnte at man i Norge havde stillet krav om at orkestermusikerne frasagde sig deres rettigheder mod højere løn.

Andre nævnte at medlemmerne i flere tilfælde var interesserede i aftaler, men at man nok skulle lade forbundene cleare disse rettigheder. 

 

Punkt 7 Ligestilling – Gensidig orientering om kvoteordninger 

(Johannes og Pia deltog under dette pkt.) 

Mikael præsenterede Johannes Mannov (Formand for ligestillingsudvalget) og Pia Møller Munksgaard (Kommunikationschef/Redaktør af Sceneliv), som redegjorde for den Løn og Køn-undersøgelsen som forbundet havde fået lavet. Johannes fortalte at man nu var ved at undersøge enkelte delområder nærmere, og at man p.t. skulle holde møder med arbejdsgivere, filmproducenter og teaterledere med henblik på at få uddybet undersøgelsens resultater. Det havde vist sig at mange arbejdsgivere havde været overraskede over skævvridningen, og man håbede derfor på, at man i samarbejde med dem ville kunne komme med nogle målrettede forslag til, hvor der kunne sættes ind. 

M.h.t. barsel var særligt freelancerne hårdt ramt og det blev p.t. løst via dagpengesystemet, men man var ved at undersøge om man kunne lave mere solide barselsordninger for freelancere. 

Agnete nævnte at det også var et område som man ville arbejde med i Norge. Her havde en norsk avis taget initiativ til en løn-undersøgelse, og trods upræcise spørgsmål havde resultaterne været tydelige. 

Anna fortalte at man i Sverige ikke fokuserede så meget på løn, men mere på antallet af kvindelige ledere, antal roller til kvinder o.s.v., og man havde indført ligestillingscheck på teatrene. Man samarbejdede pt. med arbejdsgiverne og de professionelle musikere om at få SEK 1. mio. til en uddannelse for mellemledere. Herudover arbejde man også på spørgsmålet om diskriminering af homoseksuelle og biseksuelle. 

Barsel/Barnpasning diskuterede man også i Sverige fortalte Jaan. Man havde Forældreforsikringen, men her var problemet at ens tidligere indkomst eller mangel på samme havde stor betydning for størrelsen af støtten. 

Pia nævnte herefter at man i Danmark havde drøftet indførsel af kvoteordninger og spurgte til hvordan disse ordninger fungerede i Norge og Sverige. 

Agnete fortalte at 40% af bestyrelsesmedlemmer i private aktieselskaber jf. lovgivningen skulle være kvinder. Der havde endnu ikke været nogen evaluering af denne ordning, men Agnete mente det havde ændret bevidstheden hos mange og sandsynligvis havde været medvirkende årsag til at der var blevet ansat 3 nye kvindelige teaterchefer. 

Jaan fortalte at der var krav om at 40% af de som fik støtte fra filminstituttet (instruktører og dramatikere) skulle være kvinder, og at dette nu havde givet resultater. 

Også i Norge blev der stillet krav om at 40% af dem som fik støtte fra Filmfonden inden 2010 skulle være kvinder, d.v.s. instruktører, dramatikere og hovedrolleindehavere. 

Anna foreslog at man tog kontakt til Gøteborg Statsteater, hvor man havde nået sine mål vedr. ligestilling. 

Janne kunne fortælle at man havde lavet en undersøgelse af hvor meget der blev søgt og ydet i støtte og stipendier, og at man var blevet overrasket over at mændene ofte søge om dobbelt så meget som kvinderne og at de tilsvarende fik op mod 60% af støtten. Der var således også stor forskel på fremgangsmåden i.f.m. ansøgningerne. 

Elina/ fortalte at man ikke havde den store debat om ligestilling i Finland. Henrik nævnte at en lønundersøgelse kunne være gavnlig i den forbindelse, og at DSF’s Løn og Køn-undersøgelse havde sat gang i debatten. 

 

Punkt 8 EURO-FIA 

Man drøftede den udsendte ligestillingsundersøgelse, der p.g.a. kompleksiteten ikke havde haft en stor svarprocent. Man opfordrede til at sende remindere ud til medlemmerne, hvor man gjorde opmærksom på tidsfristen den 31. maj. 

Herudover skulle man også forsøge at få arbejdsgiverne til at besvare spørgsmålene. 

Det endelige resultat af undersøgelsen ville blive fremlagt på et møde i London d. 

12. juni, hvor man også skulle drøfte hvad der kunne gøres for at ændre på tallene. 

Der var enighed om at undersøgelsen ikke var udformet helt som man havde håbet, men man ville nu forsøge at skabe opmærksomhed om problemerne, samt lave en værktøjskasse med ideer og beretninger om hvad de enkelte lande havde gjort for at løse problemerne. Man var også enige om at de enkelte forbund skulle arbejde videre med spørgsmålene og at det ikke var et emne for NSR. 

Mikael nævnte at Euro-FIA gerne ville lave projekter for hele Europa, men at der var store regionale forskelle, og at landene i Norden måtte tage imod det som kunne bruges. 

 

Punkt 9 FIA 

Agnete indledte med at nævne at Norsk Skuespillerforbund havde fået 56.000 EURO fra NORCODE til FIA-kongressen – Penge som kunne bruges til rejsestøtte. 

Bjørn fortalte at han var blevet valgt som formand for valgkomiteen og at der havde været frist for nomineringerne, men at han endnu ikke havde hørt fra FIA’s kontor. 

Det var dog hans indtryk at der ikke var kommet nogen klare meldinger vedr. valgene. 

Agnete fortalte at hun var blevet bedt om at stille op som præsident, men at hun ikke ønskede at rejse mere end hun gjorde i forvejen, hvorfor hun havde takket nej. 

Flere bad hende genoverveje denne beslutning. Anna påpegede at Sverige trådte tilbage, og at man gerne ville nominere Agnete til formandsposten. 

Agnete lovede at genoverveje beslutningen. 

MW nævnte at DSF gerne ville fortsætte i executive-komiteen, men at han ønskede at udtræde af præsidiet. Tone nævnte at flere vice-præsidenter ikke genopstillede. 

I DSF havde man ikke formuleret nogen resolutioner, men havde vurderet at det var vigtigere for de lande som gjorde brug af FIA. Et problem var dog at man nemt overså at mange medlemsorganisationer i de mere etablerede lande havde svært ved at indgå aftaler og kæmpede med en ringe medlemskontakt. 

Han nævnte at der var udsendt et spørgeskema på initiativ fra præsidiet, der ønskede et billede af hvilke krav og ønsker der var til organisationen. 

Han fortalte også at der havde været besøg i Georgien og at man snarligt skulle til Kirgisistan og Rusland. Han påpegede at et vigtigt tema for kongressen var, hvilken type organisation FIA skulle være og hvordan man fik ressourcerne til det, men han ønskede ikke at lave en resolution herom. Henrik var enig med Mikael i hans vurdering af situationen, men syntes stadig at en resolution og en formulering af egne ønsker var vigtig, hvis man skulle kunne styre debatten. Bjørn nævnte at en ændring af FIA kunne gøre at man koncentrerede sig mere om de mere etablerede medlemslande. 

Også Elina ønskede en resolution. 

Bjørn fortalte at WIPO mere eller mindre var gået i opløsning, hvorfor tanken om at få en god audiovisuel aftale via WIPO lå død. Bjørn mente i stedet at man i FIA skulle forfølge sporet. Kirsti mente at man løb efter projekter i FIA, og frem for resolutioner, manglende strategi og handlingsplan. Hun påpegede at det var vigtigt at sikre at resultatet af den tidligere nævnte spørgeskemaundersøgelse ville blive brugt. 

Endelig havde Agnete lavet en NSR-udtalelse på vegne af Færøerne. Man blev enige om at HP skulle tilføje ændringsforslagene, og videresende den til det færøske for-bund. 

 

Punkt 10 - Eventuelt 

Kirsti foreslog at man inden NSR-møderne gav besked om hvilke emner man ønskede at diskutere, så man ikke skulle bruge for megen tid på en mundtlig gennemgang af de skriftlige landerapporter. Hun håbede på at dette kunne give nogle bedre og mere effektive møder. 

 

Punkt 11 Næste møde 

Næste møde afholdes i Helsinki d. 24-25. november 2008. 

Herudover aftalte man at forårsmødet 2009 skulle holdes på Færøerne sidst maj. 

Man bad Tine maile listen over rotationen i NSR til alle rådets medlemmer. 

Mødet blev hævet tirsdag d. 20. maj 2008 - kl. 13.30 

 

Referent: Tine Fangel